Tæt samarbejde mellem skole og børne- og ungehjem er afgørende for et godt skoleforløb

”Når vi tilrettelægger et skoleforløb, er det altid individuelt, og derfor er samarbejdet også meget individuelt. Det handler om barnets behov, men det handler selvfølgelig også om samarbejdspartneren, og hvad de ser som vigtigt i samarbejdet. Det er uanset, om børnene bor hos os i Den Miljøterapeutiske Organisation, hos eksterne børne- og ungehjem, hos plejefamilier eller hjemme hos deres egne forældre,” siger Sanne Høgh Bishop, der er afdelingsleder hos Jyderup Private Heldagsskole, der er ét af tre behandlings- og specialundervisningstilbud hos Den Miljøterapeutiske Organisation.

Jyderup Private Heldagsskole har plads til 50 elever fordelt i små klasser, og skolen tilbyder alle klassetrin samt alle formelle krav til en skole som fuld fagrække, praktikforløb, UU-vejledning og afgangseksamen fra både 9. og 10 klasse. Mens Hjembækskolen og Ulstrupskolen primært har elever, der bor hos Den Miljøterapeutiske Organisation, har Jyderup Private Heldagsskole særligt elever fra eksterne børne- og ungehjem, plejefamilier og biologiske forældre.

”Fælles for dem er, at de har haft lange forløb med skolefravær. Det kan være flere år, hvor de ikke har været i skole. Samtidig har mange af eleverne følt sig som dem, der var lidt besværlige og irriterende. Og det præger også forældrene. Jeg har haft mange forældre og plejefamilier, der har siddet med tårer i øjnene, fordi det har været så traumatisk for børnene at være i et almindeligt skoletilbud. Forældrene selv skulle måske stå på mål for andre forældres vrede over, at deres barn ifølge dem ikke har kunnet rette ind og opføre sig ordentligt. Så det er vigtigt, at forældrene bliver mødt positivt, når de kommer her, så både de og børnene føler sig anerkendte og trygge,” siger Sanne Høgh Bishop.

Positivt at gå i skole

Camilla Kokholm er afdelingsleder i Holmegården, der er et af Den Miljøterapeutiske Organisations ni børne- og ungehjem. Hun ser også, hvor meget et skoleforløb, der er gået skævt, betyder for børnene.

”Bare tanken om, at de skal i skole, kan gøre, at de nærmest får angst. For nogle er det meget traumatiserende, at de skal i skole, fordi de forbinder skolen med en masse negative oplevelser. At de ikke har kunnet følge med fagligt. Så de er meget opmærksomme på ikke at føle sig udstillet foran de andre børn. Kigger de andre skævt til mig? Kan jeg få venner? Så det med at få deres erfaringer ændret til, at det faktisk også kan være positivt at gå i skole, er en opgave, der ikke bare hviler på skolen, men også på os, der ser barnet eller den unge uden for skoletiden,” fortæller Camilla Kokholm.

For alle skoler hos Den Miljøterapeutiske Organisation er samarbejdet med forældrene højt prioriteret, uanset om barnet er anbragt eller bor hjemme hos de biologiske forældre.

”Netop fordi forældrene måske har en fortid med skolen, hvor de har følt sig til besvær eller som dårlige forældre, så er det vigtigt for os, at vi her anerkender dem og deres viden om barnet, og at de ved, at de altid må ringe til os med bekymringer eller spørgsmål. Men vi ringer også selv til forældrene og fortæller om alt det gode, barnet har formået her på skolen,” siger Sanne Høgh Bishop og fortsætter:

”Vi er meget optagede af at tale succeserne frem. Vi arbejder ud fra et menneskesyn om, at vi tror på, at alle børn gør deres bedste i den ramme, de er sat i. Så det betyder alt, at børnene oplever og tror på, at der er nogle voksne tæt på dem, der tror på, at de kan noget, og at ting kan lykkes for dem. De fleste af de børn og unge, der kommer til vores skoler, kommer med en forhistorie om, at det ikke er lykkedes for dem at være dygtige skolebørn. Det er faktisk ikke lykkedes for dem at være skolebørn i det hele taget. Så vi tager jo altid afsæt i at sige, hvad er barnet god til? Er han god til at cykle? Jamen, så starter vi der. Eller hvad det ellers kan være. Og de succeser, der kommer ud af det, skal vi dele med både børn og forældre,” siger Sanne Høgh Bishop, der medgiver, at det ikke altid lykkes i første forsøg at finde succeserne.

”Det kan godt være, at plan A, B, eller C ikke virker. Men vi skal nok finde en plan, der lykkes for børnene. Når først de finder ud af, at det kan lykkes for dem bare at være i skolen, så skal vi nok få lagt alt det faglige på. Vi oplever ret hurtigt, at børnene og de unge rykker sig rigtig meget, når de har fået tillid og tryghed,” siger Sanne Høgh Bishop.

Tæt koordinering mellem hjem og skole

Mange af de børn, der kommer til behandlings- og specialundervisningstilbud hos Den Miljøterapeutiske Organisation har ofte både en række diagnoser og har det måske svært socialt eller fagligt.

”Man kan ikke skille skole og det øvrige liv ad for børn, uanset hvem de er. Og for de børn, der går i skole hos Den Miljøterapeutiske Organisation og bor enten her, på et andet børne- og ungehjem, hos plejefamilier eller hos forældrene, så skal vi have en helt tæt koordinering mellem dem, der er tæt på barnet hjemme og i skolen. Skolen skal vide, hvad der foregår i barnets hjem, uanset hvor det er. Og omvendt så skal hjemmet vide, hvad der foregår i skolen,” siger Camilla Kokholm.

Hun fortsætter:

”Vi er jo aldrig længere væk, end at skolen kan ringe til os, hvis der er noget, som vi skal vide med det med samme. Men ellers er samarbejdet med skolen lagt i en helt fast struktur. Afdelingslederen for skolen ringer til os hver morgen for at høre, hvilke børn der kommer i skole. Så på den måde har vi den tætte kontakt dagligt. Her kan vi tale om, hvorvidt der er noget, de skal være opmærksomme på, så de er helt opdateret på, hvad der sker i barnets eller den unges liv. Herudover har jeg månedlige møder med afdelingsledere fra skolerne, så vi kan tale mere indgående om, hvordan det går med børnene og de unge. Så på den måde kan man sige, at indsatsen i skole- og bodelen hos Den Miljøterapeutiske Organisation er en samlet indsats,” siger Camilla Kokholm.

Hun oplever, at det får en meget stor betydning for børnene, når de oplever succes i skolen.

”Skolen kan være med til at knække koden for nogle af vores unge. Det her med, at de faktisk får nogle succesoplevelser i skolen, betyder, at deres hverdag bliver nemmere. Så kan der jo være nogle, hvor det er, at det tager rigtig lang tid, inden den her kode til skolen bliver knækket. Men når først det sker, så oplever vi jo også, at den forandring følger med på botilbuddet. Vi mærker den der gejst, de unge får, og det der følger med at være en del af en ungegruppe. Så det er jo en helhedsorienteret indsats. Vi kan ikke gøre det alene. Vi er nødt til at gøre det i samarbejde med hinanden,” siger Camilla Kokholm.