fbpx
Læger rører sjældent ved mennesker med psykisk sygdom og risikerer derfor at overse fysiske sygdomme
Har din læge rørt ved dig i dag? Det kan være et relevant spørgsmål at stille en person med svær psykisk sygdom. For mange sundhedsprofessionelle overskygger den psykiske sygdom nemlig så meget, at de forsømmer at røre ved og undersøge patienter med psykisk sygdom fysisk, selvom de har fysiske smerter. Dermed risikerer de at overse sygdomme. Når mennesker med psykisk sygdom møder sundhedsvæsenet, sætter det spot på den uhensigtsmæssige opdeling i somatik og psykiatri, mener Iben Emilie Christensen, der i forbindelse med sin ph.d.-afhandling tog med patienterne rundt i sundhedsvæsenet.
14. december 20239 min læsning
Børn og unge med dobbeltdiagnoser skal løftes ud af glemslen og ind på den politiske dagsorden
Børn og unge, der har psykiske lidelser og samtidig misbruger rusmidler, er blevet glemt i politikernes 10-årsplan for psykiatrien, mener organisationsfolk. Mens denne helt unge dobbeltramte gruppe må vente på, at politikerne handler, gør mange fagprofessionelle, hvad de kan for at skabe forandring: De udvikler deres faglige kompetencer og afprøver nye samarbejdsmodeller på tværs af kommuner og regioner.
14. december 202314 min læsning
Hjemløsereformen: Succesen afhænger af, om borgerne får den støtte, de har brug for, når de skal klare sig i eget hjem
Der har lydt ros til den nye hjemløsereform, der skal flytte hjemløse borgere hurtigt ud fra herberger og forsorgshjem og ind i egen bolig. Housing First virker, og ingen har godt af at opholde sig længe på et herberg. Men skal det lykkes at gøre op med hjemløsheden i Danmark, som er reformens mål, er det vigtigt, at borgerne får den støtte, der er nødvendig. Og her kan samarbejdet mellem civilsamfundsorganisationer og kommuner blive afgørende, lyder det fra nogle af de aktører, der lige nu skal til at gøre reformen til en realitet.
7. december 202313 min læsning
”Hvorfor ikke møde alle som om, de har et traume?”
Op imod halvdelen af den danske befolkning har været udsat for hændelser, der er så voldsomme, at de kan udløse traumereaktioner. Med en traumebevidst tilgang kan blandt andet psykologer, læger og socialrådgivere blive bedre til at møde de traumatiserede.
7. december 20239 min læsning
”Jeg vil give behandlere og pårørende indblik i de tanker og følelser, der bliver overset”
Efter årelang kamp mod anoreksi, føler Josefine Kleis-Olsen sig skadet af psykiatriens behandling. Hun mærker stadig angsten for sanktioner og trangen til at spise på en helt særlig måde. Med bogen ”Det vil ikke altid være sommer – et brud på anoreksiens lænker” ønsker hun at sprede håb for mennesker med spiseforstyrrelser og give behandlere indblik i de tanker og følelser, hun oplevede blev overset i behandlingen, hvor fokus udelukkende var vægt og kalorier.
7. december 202313 min læsning
Plejefamilien er blevet det foretrukne hjem for anbringelser. Forskere mener, at vi skal gå en anden vej
Besparelser, lukning af institutioner og en opfattelse af kernefamilien som den mest naturlige ramme for børns opvækst har gjort plejefamilien til den langt hyppigste anbringelsesform, selvom over en tredjedel af familieplejeanbringelserne bryder sammen. Manglen på plejefamilier bliver stadigt større, og med kampagnen ’Små Liv Søger Store Hjerter’ forsøger myndighederne at få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.
30. november 202317 min læsning
De kommer som EU-migranter med drømmen om et job i Danmark. Men de ender som hjemløse. Hvorfor?
Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for sig selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien. De har ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.
23. november 202319 min læsning
Bedre hjælp til børn og unge med dobbeltdiagnose er et fælles politisk ansvar, der også skal løftes fra Christiansborg
Børn og unge med dobbeltdiagnoser skal hjælpes bedre, mener formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Jacob Klærke (SF). Socialt Indblik har de seneste uger beskrevet, hvordan børn og unge med både en psykiatrisk lidelse og et misbrug mangler et sammenhængende behandlingstilbud. Jacob Klærke erkender, at der er behov for, at børn og unge bliver omfattet af et dobbeltdiagnosetilbud, som det netop er sket med personer over 18 år.
16. november 20236 min læsning
Genkendt: Det var en kæmpe hjælp at finde ud af, at jeg ikke var alene – at tvangstankerne havde et navn
Mange mennesker med OCD får ikke hjælp, fordi de skammer sig over og skjuler tvangstankerne. Siden barndommen har journalist og forfatter Olav Hergel været plaget af OCD. Først som 43-årig læste han om diagnosen, følte sig genkendt og søgte behandling. I bogen ”Jeg husker dagen som lys” fortæller han åbent om sygdommen og håber, at ligesindede og pårørende kan hente håb og vished om, at de ikke er skyldige.
16. november 202319 min læsning
Fysiske sygdomme kan skyldes oversete barndomstraumer. Norske læger mener, vi står foran en revolution i sundhedsvæsenet
Belastende traumer fra barndommen som svigt og overgreb sætter sig i kroppen og kan give fysiske sygdomme. I bogen ”Hvordan krænkede børn bliver syge voksne”, dokumenterer norske læger og forskere, hvordan lægernes behandling i langt højere grad bør have blik for traumers sundhedsskadelige konsekvenser. I stedet for udelukkende at undersøge, hvad patienten fejler, bør sundhedspersonale spørge, hvad er der hændt patienten helt tilbage fra barndommen, argumenterer de.
16. november 202312 min læsning
Mor til ung med dobbeltdiagnose: Børn og unge skal ikke være kastebolde i systemet
”Det er stadig svært for mig at forstå, at han har det ok nu. Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke troede, han ville overleve,” siger Mette, der er mor til Mark, der først som 18-årig fik en diagnose inden for autismespektret. Hun fortæller, at hun hele vejen op gennem Marks barndom og ungdom både har skullet kæmpe for, at Mark kunne få de støtte- og behandlingstilbud, han havde brug for. Og for at forsøge at rette op på fejl, hjælpesystemerne begik undervejs i hans forløb. Nu har hun et budskab til systemet.
9. november 202313 min læsning
Alle døre skal være rigtige, når unge med dobbeltdiagnose banker på og søger hjælp
Ligesom USA og Australien bør Danmark indføre faglige retningslinjer for behandling af børn og unge med dobbeltdiagnoser, hvor princippet ’No Wrong Door’ indgår. Det ville ikke kun hjælpe de tusinder af børn og unge herhjemme, som rammes af dobbeltproblematikker, men også deres pårørende, som ofte får alvorlige belastningsreaktioner, fordi hjælpesystemerne ikke griber deres børn. Sådan lyder anbefalingen fra både forskere, unge og pårørende.
9. november 20239 min læsning
Dorthe Birkmose peger i ny bog på løsningerne for at undgå forråelsen
”Det er faktisk en gåde for mig, hvorfor der ikke er mere forråelse. Fordi alle er slidte. Og i perioder er de meget slidte. Så hvorfor er der ikke mere forråelse?” sagde Dorthe Birkmose på årets bogmesse BogForum, da hun ved et liveinterview fortalte om sin nye og opdaterede version af ”Når gode mennesker handler ondt”. Her har hun viet et helt kapitel til løsninger på forråelsen, som hun betegner som ’et vildt problem’. I dobbeltinterview med antropolog og forfatter Dennis Nørmark pegede de begge på én af løsningerne: Sæt medarbejderne fri.
9. november 202312 min læsning
Alkoholambulatorium har rykket behandlingen udenfor: ”Skoven hjælper med at sætte ord på det svære”
Når man efter mange års misbrug lægger alkoholen på hylden, er den store opgave at nå ind til det, der ligger bag, og at skabe et liv, hvor man trives og mærker sig selv. I Halsnæs Alkoholambulatorium er naturen en del af behandlingen. Her åbnes sanserne. Og når man taler om træernes stærke rødder, skarnbassens kamp eller om grenen, der har smidt sit beskyttende lag, bliver det nemmere også at tale om sig selv. Socialt Indblik er taget med til udendørs alkoholbehandling ved Arresø.
2. november 202312 min læsning
Psykolog misforstod de unge med autisme, hun mødte i rusmiddelbehandlingen. Så gik hun nye veje i behandlingen
Alt for ofte bliver unge med autisme misforstået, fejlbehandlet og opgivet i rusmiddelbehandlingen. Men hvis behandlerne får mere viden om, hvordan den autistiske hjerne fungerer og fx lærer, hvordan de kan gøre både deres egen kommunikation og behandlingens rammer mere autismevenlige, kan de hjælpe mange af de unge, som ikke får den hjælp, de har brug for i dag.
2. november 202314 min læsning
Unge med autisme og rusmiddelproblemer bliver overset og misforstået. De har brug for bedre hjælp
”Det havde været rart at blive set og forstået som den, jeg var, allerede da jeg var barn og teenager. Så var jeg måske slet ikke kommet ud i behovet for stoffer,” siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombinationen psykiske vanskeligheder og rusmiddelmisbrug. Hun måtte igennem et omfattende misbrug, før hun som 27-årig fik den rette diagnose. Ny rapport afdækker, hvordan både psykiatri og rusmiddelbehandling ved for lidt om, hvordan unge med autisme fungerer. Derfor får de unge alt for ofte ikke den hjælp, de har brug for.
2. november 202319 min læsning
Unge med dobbeltdiagnose bliver afvist: Lyt til os, og tag os alvorligt
Tusinder af børn og unge helt ned til 12-13 år, mange af dem med autisme, falder mellem stolene, når de rammes af psykisk lidelse og samtidig misbruger hash, stoffer og/eller alkohol. De bliver hverken hjulpet af psykiatrien eller rusmiddelbehandlingen og betaler en høj pris for den manglende hjælp. Men spørger man dem selv, hvordan de kan hjælpes, har de masser af løsninger.
26. oktober 20238 min læsning
Emma fik hverken hjælp i psykiatri eller rusmiddelbehandling. Så mødte hun en psykolog, der spurgte: ”Hvordan har du det egentlig?”
Emma var 12 år, da hun opdagede, at hash kunne dulme den angst og de svære følelser, hun bar på. Hun er bare én af de tusindvis af børn og unge, der falder mellem stolene, fordi de ikke gribes af hverken psykiatrien eller misbrugsbehandlingen. Psykolog Silas Houlberg møder mange, der som Emma bruger vigtige ungdomsår på at slås med misbrug og psykiske problemer. For Emma blev mødet med Silas et vendepunkt. Her deler de to deres erfaringer og giver bud på løsninger.
26. oktober 202312 min læsning
Vi er nødt til at fortælle politikerne om virkeligheden
Vi er afhængige af, at de ansatte står frem og fortæller om den virkelighed, de oplever. Sådan fortæller tre stemmer i debatten om ytringsfriheden for de offentlig ansatte i tre nye afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Men det at kunne ytre sig er også vigtigt for den enkelte medarbejder. For når man ikke kan fortælle om, hvordan man ikke kan lykkes fagligt, så forstærker det den moralske stress.
19. oktober 20235 min læsning
’GENFÆRD’ vakt til live på Forsorgsmuseet
Rummene i Fattiggården i Svendborg er blevet vakt til live med en ny udstilling. Det er kunstnerne Ole Lejbach og Jens Blendstrup, der lørdag åbner udstillingen ’GENFÆRD’ i Danmarks Forsorgsmuseum. Udstillingen rummer en række portrætter af mennesker, der kunne have levet på fattiggården, og når de meget nære og tætte portrætter hænger på den tidligere fattiggård, så er det ifølge billedkunstneren Ole Lejbach, som om de bliver vakt til live.
12. oktober 20234 min læsning
For Ida blev behandlingen en lang omvej: ”Den gjorde mig bange for mig selv og gjorde anoreksien værre”
Billederne af radmagre kvinder og hjerner uden fedt omkring var en del af Ida Brøndum Leeds behandling for en spiseforstyrrelse. Billederne skræmte hende, men motiverede hende samtidig til at blive endnu tyndere. Ida Brøndum Leed ville ønske, at behandlingen for spiseforstyrrelser handlede mere om de svære følelser bag spiseforstyrrelsen og langt mindre om vægt og konsekvens.
12. oktober 202310 min læsning
Dorte erkendte først barndommens psykiske vold, da hun kom på krisecenter efter et voldeligt forhold
Lige så lang tid Dorte kan huske tilbage, har hun lidt af angst og depressioner. Og det har været svært for hende at føle sig tryg i relationer. Der skulle et voldeligt forhold og et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen, og at det havde trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet. I dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.
12. oktober 202315 min læsning
Vold går i arv, viser ny undersøgelse. Men arven kan brydes
Vold i barndomshjemmet øger risikoen for partnervold senere i livet. Men den negative arv kan brydes. Det slår en stor undersøgelse fra Lev Uden Vold fast. Undersøgelsen peger på, at blandt andet kærlige voksne, fællesskab og det at forstå, at volden ikke er normal, kan mindske risikoen for, at man selv ender som voldsudøver eller offer for volden. Mødrehjælpen, der i mange år hjulpet forældre og børn, der lever eller har levet i familier med vold, nikker genkendende til de forebyggende faktorer.
5. oktober 202312 min læsning
Flere

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev

Du får god, seriøs og konstruktiv journalistik i form af artikler og podcasts. Direkte i din indbakke hver uge.