Ro og struktur skal være en del af hverdagen for børn og unge med autisme

”Struktur er rigtig vigtigt for de børn, der bor her hos os, fordi det er med til at skabe en forudsigelighed i deres hverdag.  Det er med til at give ro i deres nervesystem, så de ikke unødigt skal bruge energi på ting, vi kan hjælpe med. Vi mærker meget hurtigt, når børn og unge kommer ind og bor i de her rammer, så indgår de lige pludselig meget bedre i fællesskabet, de har et andet overskud til at være omkring andre børn og voksne,” siger Camilla Adelvard, der er afdelingsleder i Villa Dahlia.

Villa Dahlia er en del af Sandbakkehus, som er en søsterorganisation til Maglesøhus, der omfatter Villa Alba, Villa Bella og Villa Cornelia. Alle børne- og ungehjem arbejder miljøterapeutisk og og efter samme struktur og faglighed.

”Vi har en grundstruktur for livet i husene, som er nøje beskrevet, og den danner fundamentet for samvær og aktiviteter. Vores børn og unge kan for eksempel altid regne med, at vi spiser morgenmad samme tid hver dag, og vi spiser aftensmad samme tid hver dag. Det vil sige, at de ikke behøver at bruge energi på at spekulere over, hvad tid de skal spise i dag, for det ved de, at de skal klokken 18. Ligesom de også ved, hvilken plads om bordet der er deres, så de ikke skal bruge energi på at finde ud af, hvor de skal sætte sig,” siger Melissa Meedom Holmelund, der er afdelingsleder i Villa Alba, og fortsætter:

”Det handler om at skabe nogle rammer, som ved forudsigelighed forebygger uro og stress. De kan derfor slappe mere af og bruge deres ressourcer på at indgå i de fællesskaber, vi har i hverdagen.”

Giver overskud i hverdagen

En ting, der har stort fokus i både Maglesøhus’ og Sandbakkehus’ børne- og ungehjem, er at skabe en hjemlighed. Når man træder ind ad døren i et af deres hjem, ligner det en helt almindelig villa, hvor der bor en stor familie. Men på ét punkt adskiller villaen sig måske nok fra en almindelig families hjem.

”Børnene og de unge har stor gavn af at få strukturen visualiseret. Derfor har vi eksempelvis tavler eller skærme, hvor man kan orientere sig om vagtplanen for ugen. Hvilke personaler møder ind og hvornår? Det er rigtig rart at vide, hvem man skal se i løbet af ugen, og hvornår de kommer. Det samme gør sig gældende for madplanen for ugen. Hvad skal jeg have at spise på onsdag? Vi skaber ro ved på forhånd at besvare så mange af de her HV-spørgsmål som muligt. Det ligger der faktisk en enorm stor omsorg i,” fortæller Melissa Meedom Holmelund.

Hvor hverdagens grundstruktur er den samme, har ugens dage forskellige aktiviteter på programmet. Ugens aktiviteter er fastlagt på forhånd og følger altid den samme struktur uge efter uge.

”Vores miljøterapeutiske aktiviteter er klart beskrevet på forhånd. Vi har for eksempel motion om tirsdagen. Hvorfor, hvordan, hvor længe, hvem, hvornår er beskrevet, så alle ved, at det er en time, samme tid, hver tirsdag. Selvom vi sagtens kan lave forskellige former for motion, er HV-spørgsmålene altid besvaret inden. Vi kan tydeligt se, at når børnene og de unge på forhånd kender svarene på de her spørgsmål, så styrker det roen og sænker stressen, og det giver overskud til at deltage. Det gælder alle vore miljøterapeutiske aktiviteter,” fortæller Melissa Meedom Holmelund.

Et solidt fundament

På trods af en hverdag med struktur og faste rammer er der også plads til, at børnene og de unge kan leve et selvstændigt liv. Flere af børnene og de unge går blandt andet til fritidsaktiviteter uden for Maglesøhus og Sandbakkehus, hvor der ikke nødvendigvis er samme forudsigelighed som hjemme.

”Selvom der er struktur i hverdagen, er der også plads til, at alle børn og unge har deres egen stemme og selvbestemmelse i, hvordan dagene skal se ud. Der er masser af tidsrum, hvor der ikke er fastlagt noget, og der er der plads til gode idéer eller ønsker om noget. Hvis man vil en tur ind til byen, har lyst til at spille et spil sammen med nogen, eller vil have hjælp til noget på værelset, så er der altid også tid til de ting,” siger Camilla Adelvard, der ligesom sin kollega i  Villa Alba ser, at strukturen er en stor styrke, når børnene og de unge indimellem indgår i sammenhænge, hvor strukturen og genkendeligheden ikke er den samme som hos Maglesøhus og Sandbakkehus.

”Når man har en ro og struktur hjemme, så kan man bedre håndtere mere uro og mindre struktur, når man er ude i andre rammer i afmålt tid. De kommer jo også senere til at møde en verden, hvor alt ikke er genkendeligt hele tiden. Så en stor del af vores arbejde er også at sætte fokus på, hvordan børnene og de unge håndterer overgange. I høj grad handler vores arbejde jo om at give dem redskaberne til på sigt også selv at kunne skabe den struktur, som de har behov for,” siger Melissa Meedom Holmelund, der ligeledes ser strukturen som en stor fordel også for personalet i Maglesøhus og Sandbakkehus.

”Strukturen er til gavn for vores børn og unge, men den er jo også til gavn for personalet. Den her ensartethed og genkendelighed, den skaber ikke bare ro, men også en sindstilstand, som vi ved smitter. Men det er klart, at man som medarbejder også skal kunne se sig selv i sådan en hverdag. Man skal være klar til, at dagene ligner hinanden, at være tovholder på forudsigeligheden og genkendeligheden, sådan at strukturen giver et solidt fundament for overskud i hverdagen. Kan man trives med den opgave, er man som medarbejder med til at give børnene og de unge det bedste udgangspunkt for udvikling og trivsel,” siger Melissa Meedom Holmelund.

Et fælles sprog

Ligesom de øvrige ansatte hos Maglesøhus og Sandbakkehus har Melissa en miljøterapeutisk uddannelse, som hun senere har suppleret med en miljøterapeutisk lederuddannelse.

”En del af den ro, vi skaber for børn og unge her, har ikke kun afsæt i den del af miljøterapien, der handler om struktur, men også i den menneskelige og fagligt professionelle måde, vi møder børn og unge på, uanset vores faglige baggrund. Vi er en tværfaglig organisation, der ser børnene og de unge ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvor vores socialfaglige, pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver forenes i vores miljøterapeutiske

tilgang. Det fælles fundament i den miljøterapeutiske uddannelse, betyder, at vi i miljøterapien har et fælles sprog og en fælles forståelsesmæssig referenceramme,” siger Melissa Meedom Holmelund.

Hun ser dog ikke uddannelsen som det eneste fundament for den forståelsesmæssige referenceramme, men også selve implementeringen af miljøterapien, som hun beskriver som afgørende.

”Uddannelsen har naturligvis en stor betydning for vores teoretiske ståsted, et fælles sprog og den fælles tilgang. Den fælles forståelsesramme ligger også i vores tydelige beskrivelser af, hvordan metoden skal implementeres. Det skal være tydeligt formuleret, hvilket også understøttes af miljøterapiens principper. Meget af den ro og struktur, som børn og unge får her, kommer, fordi vi formår at implementere vores teoretiske og metodiske udgangspunkt, altså miljøterapien,” siger Melissa Meedom Holmelund.