Aftabuisering af psykiatriske diagnoser er vejen frem for den enkelte som for samfundet. For forskning viser, at kun 15 procent går igennem et liv uden psykisk sygdom. Det er en naturlig reaktion på et komplekst moderne samfund, der har udviklet sig hurtigere end vores hjerner, mener børnepsykiater Janne Tabori Kraft. Den amerikanske psykolog Jonathan Schaefer dokumenterede sidste år, at udbredelsen er så stor, at vi snarere end en afvigelse bør betragte psykisk sygdom som normalt.

Som barn blev hun stemplet som uromager. Som teenager fulgte selvskade, selvmordsforsøg og selvmedicinering. Liv Louise Holm måtte helt ned på bunden af sig selv, før hun som voksen fik diagnosen ADHD. Hun har mistet tilliden til lægesystemet og til de voksne, der skulle passe på hende, men fundet sin egen vej til ro i nervesystemet. Igen og igen har skammen antændt angsten i brystet.

Hun er både psykiatrisk patient og læge. Som 23-årig fik Marie Dam Heebøll diagnosen bipolar affektiv sindslidelse type 2. Først 15 år senere havde hun samlet mod til at ’springe ud’ offentligt. Siden hun smed masken, har hun følt sig fri til at være sig selv, og hun er kun blevet mødt af omsorg og forståelse. Som læge har hun arbejdet for at skabe gunstige arbejdsforhold for mennesker med psykiatriske diagnoser. Nøglen til at hjælpe psykisk syge er at tale åbent om diagnoser og skabe nuancer i forståelsen af psykisk sygdom.

Kvinders udfordringer og symptomer for ADHD adskiller sig markant fra mænds. Forskningen i ADHD blandt kvinder har for den svenske forsker og psykiater Lotta Borg Skoglund været som at åbne en Babushka-dukke. Der har hele tiden vist sig nye lag i kompleksiteten i piger og kvinders ADHD. Nu er hun aktuel med nye forskningsresultater, som viser, at piger og kvinder har fem gange større risiko for at udvikle depression som følge af ADHD, og at den kvindelige hormoncyklus har afgørende indflydelse på ADHD-symptomerne.

Den professionelle fodboldspiller Magnus Kaastrup har OCD, ADD og angst. Han har lært at bruge sin psykiske følsomhed som en styrke, og på fodboldbanen har diagnoserne bragt ham langt. Men kun fordi han er blevet set og anerkendt for den, han er. Psykisk sårbarhed rummer store potentialer, hvis vi som samfund sikrer de rette betingelser, mener han.