Den fugtige skovbund under fødderne. Duften af grannåle. Hænderne, der følger træernes krogede grene. Skovens atmosfære og varierede natur kan hjælpe mennesker med blandt andet stress, depression og diagnoser som ADHD til at finde ro og balance, fortæller skovbadsguide Ann Berit Frostholm, da Socialt Indblik tager med i skovbad på Nordfyn.

Efter tre langvarige sygemeldinger med alvorlig stress og adskillige forsøg på at vende tilbage til arbejdet, har Iben Christiane Hansen som 44-årig fået tilkendt førtidspension. Først alt for sent fandt hun ud af, at hun havde ADHD. Hun ville ønske, at hun havde fået hjælp til at finde og holde balancen i arbejdslivet. For hun ved, at hun er dygtig til sit arbejde, og at hendes engagement og energi er en styrke. Vi har alt at vinde ved at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, der anerkender og hylder, at vi som mennesker er forskellige, mener hun.

Alt for ofte brænder mennesker med ADHD ud i arbejdslivet, fordi arbejdet overtager dem, og de glemmer at restituere. De må kompensere for deres udfordringer med konstant overarbejde. Ofte føler de sig også misforstået. Bogen ADHD på jobbet leverer viden og værktøjer til arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger, der vil give deres medarbejdere en hjælpende hånd.

Da Lise Munk Thygesen besluttede sig for at skrive bogen ”Tove Ditlevsen var min mormor”, var det et forsøg på at kortlægge og forstå gentagelsesmønsteret i familien. Arbejdet med bogen har tydeliggjort skylden og skammens rolle – hvordan skam og fortielser har sat sig som sygdom i sindet. Hvis vi skal bryde kæderne af psykisk sygdom, må vi insistere på at tale og skrive om den, mener forfatteren, der håber, at bogen vil inspirere til en større forståelse for, at psykisk sygdom ikke handler om at placere skyld.

Flere unge henvender sig til kommunal rusmiddelbehandling, efter de har haft ubehagelige oplevelser på psykedelika. Men de har ikke nødvendigvis brug for den samme behandling som unge, der tager andre typer af rusmidler. Man er nødt til at forstå, hvad psykedeliske stoffer som LSD og ayahuasca giver de unge for at kunne tilbyde dem den rette hjælp, fortæller Margit Anne Petersen, der som leder af forskningsprojektet ’Den Psykedeliske Renæssance’ på Aarhus Universitet har interviewet unge, der har brugt psykedeliske stoffer.

Et psykedelisk trip på svampestoffet psilocybin. Det kan være fremtidens behandling mod psykiske lidelser som depression, angst og OCD. Forskning viser nemlig, at stoffet sammen med terapi kan få hjernen til at bryde med fastlåste måder at tænke på og skabe nye selvopfattelser. Socialt Indblik har besøgt forsker Dea Siggaard Stenbæk i hendes terapirum på Københavns Universitet for at blive klogere på, hvordan psilocybin-terapi virker, og hvad der skal til for, at en rejse ud i den bevidsthedsændrede tilstand bliver et behandlingstilbud i Danmark.

Behandlingen af spiseforstyrrelser ender ofte blindt, fordi den hviler på misforståelser af spiseforstyrrelsens væsen, mener forfatter Lea Muldtofte, som har været indlagt og i behandling for anoreksi i årevis. I den autobiografiske roman ”Om forladelse” beskriver hun sine oplevelser som indlagt i et sårbart opråb om at blive hørt og mødt i et system, hvor hun igen og igen har følt sig forladt. Bogen er en appel til at nuancere forståelsen af, hvad spiseforstyrrelser er, og hvem de rammer.

Som borgere får vi at vide af systemet – det kan fx være psykiatrien, handicapområdet i kommunen eller jobcenteret – at de gerne vil hjælpe os. Problemet er bare, at det, vi bliver tilbudt, i mange tilfælde ikke er en hjælp, skriver Emma Katrine Lyng Svensson, der introducerer et nyt ord: Pseudohjælp. Hun forklarer her, hvad det er, og hvad konsekvenserne er.

At skyde med riffel eller pistol i en skytteforening hjælper mennesker med ADHD til at fastholde opmærksomheden, skærper hyperfokus og fornemmelsen for kroppens behov. En gruppe børn og unge med ADHD og autisme træner hver uge skydning, og de mærker virkningen af skydetræningen. Nu bakker ny forskning op om, at skydning kan bruges som målrettet træning i ro og fokuseret fordybelse. Socialt Indblik tog med på skydebanen i DGI-Byen.

Som barn talte hun som et vandfald og var nødt til at løbe runder om bordet. I skolen blev hun indadvendt og skammede sig, når hun fyldte for meget. Som voksen kom angst, stress og søvnløshed snigende, når hun havde kørt med 160 i timen i for lang tid. Da Iben Rehling fik konstateret ADHD som 28-årig, fik hun mulighed for at skabe den balance i livet og arbejdslivet, hun altid havde længtes efter. Hun mener, det er afgørende, at flere bliver udredt tidligere, så de kan træffe de rigtige uddannelses- og livsvalg.

Alt for mange patienter tager deres liv, mens de er i psykiatrien – eller lige efter udskrivelse. Med den rette omsorg og behandling kunne flere selvmord forhindres, mener forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring. Hun mener, man kan gøre meget mere for at forhindre selvmord i psykiatrien.

15 år med stresssygemeldinger og angstanfald gik der, før Fie Vesterled blev udredt for ADHD. Hverken psykologer eller psykiatere så mønstret, mens lægen advarede hende imod at få diagnosen. Men diagnosen har hjulpet hende til at få et bedre liv, og i dag arbejder hun for at udbrede kendskabet til ADHD, så andre kan få hjælp til et bæredygtigt liv langt tidligere. Der er mange ressourcer at hente og mange at spare, hvis arbejdspladser og uddannelser lærer, hvad ADHD er, argumenterer Fie Vesterled.

ADHD rammer langt fra kun urolige, vilde drenge, som oprindeligt antaget da diagnosen blev til. Men fordommene lever fortsat. Et frivilligt korps af fortællere, der først sent i livet har fået diagnosen, rejser rundt til daginstitutioner, skoler og arbejdspladser for at nuancere opfattelsen af ADHD. Adskillige kvinder har meldt sig til at nedbryde de fordomme om ADHD, der fortsat står stærkt og spænder ben for trivsel.

For to år siden tog Esthers 21-årige søn – syg af skizofreni – sit eget liv. Siden har hun kæmpet for at finde mening i det meningsløse. At placere skammen og skylden over ikke at se, hvor dårlig han var, den dag han tog sit eget liv. Hun mener, vi skal være bedre til at tale om selvmord. For så havde Kristian måske ikke skullet dø alene. Og så mener hun, at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask.

Vi skal blive bedre til at se på kompleksiteten bag langvarigt skolefravær – og til at lytte til og tage børns oplevelse af mistrivsel alvorligt. Både i forskningen og i praksis. Sådan lyder det fra forsker i skolevægring, Frederikke Skaaning Knage, der netop har undersøgt dansk og international forskning i skolevægring.

Det var ved et tilfælde, at Signe fandt ud af, at hun havde ret til støtte, efter at hendes anbringelse var afsluttet. Og da hun manglede et sted at bo, måtte hun flytte ind hos den far, hun tidligere var blevet anbragt fra. Alternativet var et herberg. ”Havde du været misbruger eller gravid, ville det være lettere at hjælpe dig,” lød beskeden fra kommunen. Hjælp til at etablere et ’helle’ i egen bolig er afgørende, mener Signe, der ville ønske, at unge, der er eller har været anbragt, fik langt tydeligere besked om deres rettigheder.

Der er behov for indgående og forpligtende samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet, hvis vi skal skabe fællesskaber, der kan forebygge og bekæmpe de udfordringer, der leder til og fastholder mennesker i psykisk mistrivsel og dermed til belastning af det psykiatriske system. Psykiatrien skal styrkes, men der er også brug for at styrke civilsamfundets fællesskaber og lette adgangen til dem. Vi gentager fortidens fejl, hvis vi laver totalinstitutioner, der adskiller sårbare borgere fra vores fælles samfundsliv og fastholder dem i udsathed.

Aftabuisering af psykiatriske diagnoser er vejen frem for den enkelte som for samfundet. For forskning viser, at kun 15 procent går igennem et liv uden psykisk sygdom. Det er en naturlig reaktion på et komplekst moderne samfund, der har udviklet sig hurtigere end vores hjerner, mener børnepsykiater Janne Tabori Kraft. Den amerikanske psykolog Jonathan Schaefer dokumenterede sidste år, at udbredelsen er så stor, at vi snarere end en afvigelse bør betragte psykisk sygdom som normalt.

Psykiatrien er blevet samfundets skraldespand for alle, der ikke trives i samfundet. Svaret på psykiatriens udfordringer er derfor ikke mere psykiatri, men derimod at skabe bedre betingelser for de mennesker, der ikke trives i samfundet. Det mener de to overlæger Anders Lindelof og Kristian Sloth fra psykiatrisk afdeling i Randers, hvor behandlingen er særlig fokuseret på at hjælpe patienterne tilbage til et liv, hvor de er en del af et meningsfyldt fællesskab.

Arbejder man med mennesker, der er ramt af traumer, er man i risiko for selv at overtage traumerne. Og særligt hvis man i forvejen er presset og udbrændt, er man udsat. Det fortæller psykolog og ph.d. Maria Louison Vang, der har undersøgt, hvad der udløser den sekundære traumatisering – og hvordan arbejdspladsen kan forebygge den.

Jeg sprang ud som lesbisk, da jeg var 20 år gammel. Jeg var meget nervøs for, hvordan det ville blive...

Har du tanker om selvmord, så ring til Livslinien. Sådan har budskabet fra Socialt Indblik lydt, når vi har bragt artikler om selvmord. Men sidste år var det kun ét ud af ti opkald, der blev besvaret hos Livsliniens telefonrådgivning. I dette år ser statistikken bedre ud, fordi man for et år siden åbnede en afdeling i Aarhus. Men den kan nu være lukningstruet. Det er dybt frustrerende. Danmark halter bagud, når det handler om at forebygge selvmord, lyder det fra direktør for Livslinien Jeppe Kristen Toft og forsker Annette Erlangsen.

Borgere med psykiske lidelser risikerer at blive misforstået af de sundhedsprofessionelle, når de beskriver deres fysiske symptomer. Og de bliver overladt til sig selv, når de skal finde vej i systemet. Dermed er der risiko for senere diagnosticering, underbehandling og en forværret sundhedstilstand. Det er nogle af konklusionerne i et nyt forskningsprojekt om uligheden i sundhed for psykiatriske patienter. Systemet skal lære at lytte uden fordomme. Og borgerne skal have mere støtte, mener forskeren bag, Iben Charlotte Aamann.

Som barn blev hun stemplet som uromager. Som teenager fulgte selvskade, selvmordsforsøg og selvmedicinering. Liv Louise Holm måtte helt ned på bunden af sig selv, før hun som voksen fik diagnosen ADHD. Hun har mistet tilliden til lægesystemet og til de voksne, der skulle passe på hende, men fundet sin egen vej til ro i nervesystemet. Igen og igen har skammen antændt angsten i brystet.

”Vi kan ikke indlægge dig, da dine selvmordstanker er normale.” Med beskeder som denne bliver mennesker forpinte af selvmordstanker afvist i psykiatrien. Det fortæller tre psykiatribrugere. Tidligere overlæge på en psykiatrisk akutmodtagelse genkender billedet: Man er nødt til at vurdere, hvem der har størst sandsynlighed for at tage sit eget liv, og det betyder, at man kan være tvunget til at afvise mennesker i dyb krise og overlade ansvaret til dem selv og deres pårørende.

Hun er både psykiatrisk patient og læge. Som 23-årig fik Marie Dam Heebøll diagnosen bipolar affektiv sindslidelse type 2. Først 15 år senere havde hun samlet mod til at ’springe ud’ offentligt. Siden hun smed masken, har hun følt sig fri til at være sig selv, og hun er kun blevet mødt af omsorg og forståelse. Som læge har hun arbejdet for at skabe gunstige arbejdsforhold for mennesker med psykiatriske diagnoser. Nøglen til at hjælpe psykisk syge er at tale åbent om diagnoser og skabe nuancer i forståelsen af psykisk sygdom.

Psykiatrien skal ikke bare have flere ressourcer. Vi har også brug for at afprøve et alternativ til psykiatrien, som vi kender den i dag. Det siger psykolog Jonas Vennike Ditlevsen, der mener, at for mange i dag bliver diagnosticeret og behandlet medicinsk. Det risikerer ifølge psykologen at skabe mere mistrivsel, særligt blandt de unge.

Kvinders udfordringer og symptomer for ADHD adskiller sig markant fra mænds. Forskningen i ADHD blandt kvinder har for den svenske forsker og psykiater Lotta Borg Skoglund været som at åbne en Babushka-dukke. Der har hele tiden vist sig nye lag i kompleksiteten i piger og kvinders ADHD. Nu er hun aktuel med nye forskningsresultater, som viser, at piger og kvinder har fem gange større risiko for at udvikle depression som følge af ADHD, og at den kvindelige hormoncyklus har afgørende indflydelse på ADHD-symptomerne.

”Jeg ville jeg ønske, at man var modig nok til at kaste hele psykiatrien op i luften og lade den falde ned på en ny måde, som tager afsæt i, hvad der er meningsfuldt for den enkelte patient, og som sætter meget mere fokus på den enkelte patients ressourcer.” Det siger sygeplejerske og debattør Vibeke Kline Lange Frost, der mener, at flere ressourcer til psykiatrien bør følges op af en kulturforandring, hvor psykiatriens brugere frem for deres diagnoser, der står i centrum.

Den professionelle fodboldspiller Magnus Kaastrup har OCD, ADD og angst. Han har lært at bruge sin psykiske følsomhed som en styrke, og på fodboldbanen har diagnoserne bragt ham langt. Men kun fordi han er blevet set og anerkendt for den, han er. Psykisk sårbarhed rummer store potentialer, hvis vi som samfund sikrer de rette betingelser, mener han.