Emma fik hverken hjælp i psykiatri eller rusmiddelbehandling. Så mødte hun en psykolog, der spurgte: ”Hvordan har du det egentlig?”
Emma var 12 år, da hun opdagede, at hash kunne dulme den angst og de svære følelser, hun bar på. Hun er bare én af de tusindvis af børn og unge, der falder mellem stolene, fordi de ikke gribes af hverken psykiatrien eller misbrugsbehandlingen. Psykolog Silas Houlberg møder mange, der som Emma bruger vigtige ungdomsår på at slås med misbrug og psykiske problemer. For Emma blev mødet med Silas et vendepunkt. Her deler de to deres erfaringer og giver bud på løsninger.