Hvad er det for et børneliv, vi ønsker at tilbyde vores børn? Er det seks timer om dagen foran en skærm?

”I stedet for at snakke om, hvorvidt skærmen er et problem, så skal vi snakke om, hvad det er for et børneliv, vi ønsker at tilbyde vores børn? Og er det egentlig det, som de udlever lige nu, når de sidder seks timer om dagen og ser mere eller mindre meningsløst indhold kombineret

med lidt voldsporno?”

Sådan spørger psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.

David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.

I forrige afsnit fortalte han, hvordan han ser en klar sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og det voksende skærmbrug. Ikke på grund af skærmen i sig selv, men fordi både computerspil og sociale medier er designet til at fastholde brugerne.

Og hos Dabeco møder David Madsen mennesker, der er helt fortabt i computerspillet og har mistet deres forbindelse til den analoge verden.

”For ti år siden var det ofte unge mænd midt i 20’erne, der henvendte sig med afhængighed af computerspil. De havde haft rigtig svære livsvilkår, og det gav på alle måder mening, at de brugte gaming som en eller anden form for tilflugt, eller en flugt fra et liv, som var uhensigtsmæssigt. Den udvikling, jeg ser nu, er, at det ikke længere kun er børn og unge, som kommer fra en dysfunktionel familie. Det er også almindelige børn og unge, som egentlig kommer fra en relativt sund familie med nogle sunde værdier, og hvor der i familien har været interesse i boglige ting, der har været en interesse for naturen, og der har været en interesse i noget, som har været meningsfuldt for hele familien. Men hvor forældrene så på en eller anden måde, har haft en lidt laissez faire tilgang til gaming og ladet børnene spille rigtig meget,” fortæller David Madsen.

Han opfordrer til, at vi forældre, lærerne i skolen og ikke mindst politikerne taler om, hvad det betyder, når skærmen kommer til at fylde så meget i børn og unges liv.

”Nu har jeg haft små 10.000 psykologsamtaler med børn, unge og deres forældre, og jeg kan sige, at der er ikke nogen forældre, der har et ønske om, at alle i familien sidder på hver sit værelse med hver deres skærm. Det er noget, der er sket. Men når man begynder at få kontakt til det, der har betydning helt inde i hjertet, så begynder det også at være nemmere at snakke om. Fordi skærmen er der, betyder det jo ikke, at skærmen altid er årsagen. Det kan også være alkoholen. Det kan også være de mange skænderier. Det kan også være den fysiske mobning, der foregår ovre i skolen. Der kan være mange årsager. Men skærmen skal være en del af det samtale-register, vi taler med forældre og børn om. Og med lærerne i skolen,” siger David Madsen.

I podcasten fortæller han og medvært Anne Vestergaard, hvordan man som lærer eller pædagog kan sætte skærmbruget på dagsordenen.