Et nyt lovforslag, der vil udvide hjemlerne til magtanvendelse på det specialiserede børne- og ungeområde, går stik imod barnets lov. Sådan skriver Charlotte Møller Pedersen og Tore Kargo fra FADD, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge. De mener, at de to lovsæt har modsatrettede signaler og virkemidler, og de opfordrer til, at lovforslaget skrottes, og at der inddrages viden og erfaringer fra praksis og faglighed.

Skulle vi først og fremmest ikke begynde på at hjælpe de børn og unge, der har det svært i folkeskolen, på den måde der er bedst for dem, i stedet for at tromle dem i et korstog om, at folkeskolen skal kunne rumme alle børn og unge. Sådan skriver Trine Schaldemose, der er chef for politik og analyse i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Hun opfordrer til at se på det enkelte barn og barnets behov frem for økonomi og ideologi.

Det er alarmerende og triste tal, at hver tredje anbringelse i en plejefamilie slår fejl, og lige så oprørende er det, at hver femte anbringelse på en døgninstitution må afbrydes, skriver Inge Neander, formand for Plejefamiliernes Landsforening, som kalder manglen på plejefamilier uholdbar. Hun mener, at det ville give mere stabile anbringelser og fremfor alt god udvikling og trivsel hos flere anbragte børn, hvis plejefamilierne blev understøttet langt mere end i dag.

Når vi forherliger plejefamilien, er det et forsøg på at normalisere anbringelsen. Vi glemmer bare, at anbringelse i familiepleje er alt andet end normalt. Vi taler om at være anbragt i en familie. Om Familie-pleje. Pleje-familie. Det er, som om familie opvejer for ordet pleje. Vi bliver nødt til at se nærmere på kvaliteten i anbringelsen. Måske skal vi forsøge at udvide vores horisont og skabe hybride anbringelsesformer. For anbragte børn fortjener mere og bedre.

At regeringen har planer om lettilgængelige kommunale tilbud til børn og unge, er et godt og vigtigt tiltag. Men gruppen af børn og unge med dobbeltdiagnoser risikerer stadig at blive afvist og vurderet uden for målgruppen, frygter medlemmer af UngeAlliancens Repræsentantskab. De giver her fem konkrete anbefalinger til et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Alt for sjældent bliver der lyttet til barnets egne ønsker, skriver Anne Kappelgaard Bove. Hun oplever som bisidder for udsatte børn og unge hos Børns Vilkår, at børnene efterlyser venlighed og et menneskeligt ansigt i behandlingen af deres sag. Og i mange undersøgelser peger børnene og de unge selv på, at bare et glimt af et menneskeligt ansigt i systemet ville gøre en stor forskel for dem.

Unges trivsel, mentale sundhed, skolegang og uddannelses-og fremtidsvalg står lige nu højt på den politiske dagsorden. Men de unge, det handler om, får sjældent en fælles stemme, og de inviteres ikke indenfor som reelle vidensaktører. Anna Mollerup og Sussi Maack fra SUS – Socialt Udviklingscenter giver her nogle konkrete bud på, hvad der går galt, og hvordan vi kan inddrage de unge stemmer.

En ny politisk aftale vil skabe et nyt integreret tilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser. Ifølge aftalen vil i alt ca. 9.200 blive omfattet af det nye tilbud. Men aftalen gælder ikke unge under 18 år eller fx unge med autisme. Det er bekymrende, og derfor er der behov for handling, skriver Susanne Pihl Hansen og Trine Ry, der er projektledere i UngeAlliancen.

Danmark skriger efter pædagoger. Samtidig er der færre og færre, der søger ind på uddannelserne. Og de studerende, der faktisk kommer ind, har et svagere fagligt udgangspunkt end for ti år siden. Flere undersøgelser fortæller samstemmende, at kvaliteten er for lav i institutionerne. Hvis ikke vi styrker pædagoguddannelsen nu, så står vi om få år med en stor regning både økonomisk og menneskeligt.

Når Idrætsprojektet i København arbejder for, at isolerede unge kommer tilbage i positive fællesskaber, er et af initiativerne e-sport. Robin Vickery, Fjerde Sektor Rådgivning og Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting har været med til e-sportstræning for at forstå, hvordan sporten kan bygge bro fra lukkede gamerværelser til professionelle træningsfaciliteter med whiteboards og samarbejdsøvelser.

Mange børn og unge, hænger ud derhjemme eller på gaden, når de har fri fra skole. De går ikke til fritidsaktiviteter i foreninger og klubber, ligesom deres familier heller ikke er en del af foreningslivet. Som samfund har vi en stor opgave, hvis flere børn skal blive en del af foreningslivet. Vi tror, at nøglen ligger i det sociale entreprenørskab, og at vi som kommuner og organisationer skal til at arbejde på nye måder.

Dannelsen, omsorgen og opdragelsen er skrevet ud af officielle pædagogiske målsætninger. I stedet har læring, kompetenceoptimering og adfærdsreguleringer taget over som indbegrebet af alle pædagogiske processer. Det sker især, fordi pædagogikken er reduceret til et rent uddannelsesprojekt, hvor pædagogisk tænkning og praksis er erstattet af snævre metodestyrede indsatser, midlertidige projekter med kortsigtede effekter, tidsstyrede pædagogiske opgaver og underfinansierede pædagogiske løfter.

Mere end hvert femte anbragte barn oplever sammenbrud i deres anbringelse på et opholdssted eller døgninstitution. Det viser ny forskning. Hvert sammenbrud i an-bringelser har en høj pris for de berørte børn og unge. Et sammenbrud betyder nemlig flere brud på barnets vigtige relationer, skriver forfatterne til dette indlæg.